Tomhawks vinder tæt udebanekamp

Tomhawks vinder tæt udebanekamp

Copenhagen Tomhawks senior hold spillede søndag d.22/06 udekamp mod Kronborg Knights i Helsingør.

Kampen blev en meget tæt affære, som var spændende helt til sidste spil.

Tomahawks startede med bolden, men efter en turnover, fik Knights erobret bolden og udnyttede den gode position til at score kampens første points. Det efterfølgende ekstra point blev blokeret, så stilling var 6-0 til hjemmeholdet. Første halvleg var præget af kraftig regn, der påvirkede begge holds spil. Sidst i 1 QTR fik Tomahawks fat på en fumble fra Knights og på den efterfølgende boldbesiddelse fik Ramus Carøe løbet bolden ind for en touchdown. Tomahawks fik scoret på det efterfølgende ekstra point og stilingen var så 6-7. Resten af halvlegen bølgede frem og tilbage, men Tomahawks fik scoret en touchdown da Rasmus Carøe, der vikarierede som QB da Kasper Sørensen havde fået en mindre skade, fandt Morten Baun Larsen for en touchdown. Det lykkes for Tomahawks at score to points på det efterfølgende ekstrapoint forsøg, og stilling ved pausen var derfor 6-15 til Tomahawks.

Efter pausen var Kasper Sørensen kommet tilbage som QB og han fandt på første serie Ramus Carøe for en lang touchdown. Det efterfølgende ekstrapoint forsøg mislykkes, så stilling var 6-21 til Tomahawks tidligt i 3 quarter.

Kronborg Knights forsvar fik herefter bedre fat i kampen, og samtidigt begyndte angrebet for Knights også at rykke bolden bedre. Kronborg fik i slutning af 3 QTR scoret på et langt kast, og på det efterfølgende ekstra point, så stilling var 13-21. Med ca. 8 minutter tilbage af kampen fik Kronborg Knights igen scoret, på et langt touchdown, og kunne udligne kampen med en succesfuld 2 point conversion. Dette satte Tomahawks defence dog sat en stopper for, da Søren Schøler Korsholm, fik sackket Knights QB og stilling dermed var 19-21. Tomahawks angreb formåede ikke at flytte bolden på deres to efterfølgende boldbesiddelser, og Knights havde derfor chancen for at komme tilbage sent og vinde kampen. Dette skete dog ikke da DL Brian Pilgren Mortensen fik sackket Knights QB og forceret en fumble, som linebacker Emil Bjerring Nielsen fik samlet op, og Tomahawks kunne herefter løbe tiden ud og hive sejren på 19-21 hjem.

Tomahawks seniorhold spiller kamp igen næste søndag, hvor de møder Avedøre Monarchs på udebane.