post

Tomahawks tager vigtig sejr i topbrag

Tomahawks tager vigtig sejr i topbrag

Lørdag d.7.maj havde Tomahawks besøg af kvalifikationsligaens andet tophold Holstebro Dragons.  Det var en direkte kamp om første pladsen i kvalifikationsligaen, da begge hold havde vundet deres to tidligere kampe.

Tomahawks lagde bedst ud da forsvaret fik stoppet Dragons angreb og på Tomahawks efterfølgende boldbesiddelse scorede Tomahawks på et løb af Kasper Sørensen. Efter lidt stilstand fik Tomahawks scoret igen på et løbespil ved Rasmus Carøe.

I anden quarter fik Dragons angreb bedre fat og fik reduceret ved kast, til stillingen 14-6. På Tomahawks næste boldbesiddelse fik Dragons fingrene på bolden, og begyndte derfor kører bolden langt op på Tomahawks banehalvdel. På et Dragons kastespil fik Tomahawks intercepted bolden og Rasmus Carøe tog den hele vejen til en Touchdown for Tomahawks, til stillingen 20-6. Før pausen fik Dragons reduceret på endnu et kastspil til pausestillingen 20-12.

Efter pausen startede Tomahawks med bolden og løb gennem Dragons forsvar og det endte med en Touchdown på løb af Mikkel Christiansen, og så blev det 28-12. Dragons svarede igen hurtigt ved at score på et kast, på den efterfølgende boldbesiddelse til stillingen 28-18. Efter at Dragons igen forårsagede en turnover, fik Tomahawks forsvar igen scoret på en interception, denne gang ved Lasse Sevald og stillingen var herefter 34-18. Dette kom Dragons sig aldrig efter, og Tomahawks forsvar var i stand til at holde Dragons for yderlige points, mens Kasper Sørensen fik sat punktum med en scoring til slutstillingen 42-18.

Dermed ligger Tomahawks sig alene i spidsen af kvalifikationsligaen, som det eneste ubesejrede hold efter tre kampe.