I weekenden er der fuldt program for flagholdene, der hver spiller to kampe. Her kan du læse om holdene. Alle er mere end velkomne til at komme og heppe.
FNL Kval – Ved Stadion 6, Gentofte
Tomahawks I
Kl. 10.30: Tomahawks I vs. Enghave Trains:
For blot 14 dage siden mødtes de to hold i sæsonens første spillerunde. Tomahawks trak sig sejrrigt ud af det opgør med en storsejr på hele 53-0. Gennem flere år har Trains og Tomahawks spillet tætte kampe, men den seriøse træningsindsats i off season ser ud til at have båret frugt. Vi forventer ikke, at denne uges kamp bliver vundet med samme cifre, da Trains vil komme med alt hvad de har. Det er derfor op til defense at stå lige så godt som tilfældet var for 14 dage siden.
Hold øje med: #38 Steen Pedersen. Steen er sandsynligvis den højeste spiller i FNL Kval. Med sine over 2 meter er han en yndet go-to guy for Tomahawks’ quarterbacks. Læg dertil, at han er hurtig på fødderne og kan sætte de fleste cornerbacks. Samtidig er han en vigtig brik på defense, hvor han fra sin position som safety kan returnere mange dybe bolde.
Kl. 13.00: Tomahawks I vs. Herlev Rebels II:
Rebels kommer ligesom Tomahawks med to friske sejre i bagagen. Kampen vil blive afgjort af, hvor mange førsteholdsspillere Rebels stiller med. I princippet kan de stille op med et helt FNL-hold, da de har kampfri i denne weekend. Kampen kræver stor koncentration og tæt opdækning fra defense, og sikre spilkald fra vores quarterbacks. Kan vi formå at holde trit med Rebels’ offensiv, kan vi tvinge dem til at træffe de forkerte beslutninger.
Hold øje med: #24 Magnus Lauesgaard. Selvom Magnus ikke er hurtig længere, har han stadig et forrygende overblik og bliver sjældent sat på sine cornerposition. Hans defensive kvaliteter og dessiner fra sidelinjen kan vise sig nødvendige i en kamp, hvor meget afgøres af forsvarets evne til at producere turnovers.
2. division Øst – Valby Idrætspark
Tomahawks II
Kl. 11.45: Tomahawks II vs. Wooden Pirates
Tomahawks II har virkelig ikke haft marginalerne med sig i denne sæson. Foreløbig er det blevet til tre nederlag og en enkelt sejr. Fælles for alle kampene er dog, af forsvaret har stået solidt, mens angrebet har haft svært ved at producere de fornødne point. I denne kamp skal forsvaret stå mindst lige så godt, da Pirates er kendt som et hold, der spiller med stor risiko, som ofte belønnes i kraft af dygtige atleter. Grundstenen til en sejr skal derfor findes i forsvaret – hvis der lukkes ned for Pirates dybe spil, er de bestemt til at tale med.
Hold øje med: #90 Daniel Klitgaard: Daniel er kommet tilbage efter en slem knæskade, som han pådrog sig for præcis et år siden. Selvom han stadig mangler noget for at være tilbage i storform, har han vist gode takter til både træning og kamp. I kampen mod Pirates spiller Daniel QB, og med ham under center skal angrebet vise, at de formår at sætte point på tavlen.
Kl. 13.00: Tomahawks II vs. Avedøre Mammoths II
Mammoths II I det store og hele en kopi af det hold som vandt kvindernes DM-guld sidste sæson. Krydret med et par af veteranerne inden for dansk flag football er de dog et hold, som ikke må undervurderes. Ifølge pålidelige kilder har de fået en pæn tilgang af nye kvindespillere i vinterpausen. Det skal udnyttes af Tomahawks, som skal udnytte de huller det vil skabe i forsvaret. Hvis forsvaret holder stand, skal angrebet nok få scoret de point, der er nødvendige for at vinde kampen.
Hold øje med: #36 Marcel Pinnerup. Marcels fortid som tacklespiller fornægter sig ikke – han spiller med stor fysik og en dejlig aggressivitet. Fra sin position som center er han ofte quarterbackens sikkerhedsventil, og selv i meget pressede situationer formår han at gribe bolde.
Tomahawks III – Valby Idrætspark
Kl. 11.45: Tomahawks III vs. Kalundborg Mustangs
Det nystartede hold fra Kalundborg er startet som lyn og torden, og er efter fire kampe ubesejret efter at have mødt flere stærke hold (herunder Tomahawks II). Det bliver en meget vanskelig kamp for Tomahawks kvindehold, som har mange nye ansigter i truppen. Kampen bliver meget vanskelig, da Mustangs har flere strenge at spille på; deres dybe bolde bliver hevet ned af receivere med stærke hænder, mens deres runningback sandsynligvis er den hurtigste spiller i hele 2. division. Nøglen ligger i både at kunne lukke ned for det dybe spil, og samtidig være opmærksom på løbet.
Hold øje med: #42 Annesofie Thorup Olesen. Annesofie bliver med sin store rutine en vigtig brik i at få forsvaret til at fungere mod Mustangs’ hurtigløbere. Hendes speed og overblik bliver afgørende i at holde Mustangs fra at score for mange nemme point.
Kl. 14.15: Tomahawks III vs. Rødovre Typhoons II
Typhoons vil i denne kamp stille med et hold, der halvt hold af FNL-spillere, så Tomahawks III står over for endnu en svær opgave. Typhoons er kendt for deres gode playmakere, der har en evne til at gribe selv de mest vanskelige bolde. Også i denne kamp er nøglen at lukke ned for det dybe spil.
Hold øje med: Karina Riemenschneider. Efter et år væk fra flagbanerne er Karina tilbage med gode hænder og en fantastisk indstilling på banen. Karina har en evne til at suge de svære bolde til sig i pressede situationer. På defense viser hun med sit fighterinstinkt og gode tacklinger vejen frem i modgang.