post

Flag: Sidste kampe i 2. div. Optakt til weekendens kampe

Sommerferien er for længst overstået for Copenhagen Tomahawks’ tre flag football-hold. Allerede i sidste weekend var Tomahawks II og III i kamp. Her blev det til en sejr over KFB Foxes (41-7), et nederlag mod Copenhagen Barbarians (13-51) og skrivebordssejre over Nyhavn Nighthawks og Wooden Pirates.
I denne weekend afslutter Tomahawks II og III deres grundspil, mens Tomahawks I stadig har én runde tilbage inden den står på oprykningskampe til FNL.

FNL Kval
Tomahawks I (6-2) – Fendelpil Fortress (Gentofte Sportspark), Ved Stadion 6, 2820 Gentofte
10.30 vs. Copenhagen Mercenaries (1-7)
Mercenaries har i forårssæsonen lidt under, at deres normale quarterback har været ude med en knæskade. Sæsonens første møde – i forårets første kamp – blev derfor en ensidig affære, hvor Tomahawks’ forsvar lukkede totalt ned for Mercenaries og kun tillod dem at få to første downs i hele kampen. Efterfølgende er Mercenaries kommet efter det, og har spillet flere tætte opgør mod andre hold. Især deres høje mand har voldt problemer for flere hold.

Hold øje med: #38 Steen Pedersen. Steen havde godt styr på Mercenaries tometermand. Steen er med side 204 cm. en gevinst for et hvert hold. Hans rækkevidde er enorm, og hans overblik på safetypositionen er blevet bedre og bedre. Samtidig har han god kemi med begge holdet quarterbacks.

11.45 vs. Copenhagen Creatures (2-6)
Copenhagen Creatures har været sæsonens store skuffelse i FNL Kval. Sidste sæson var de suveræne og fejde al modstand til side, mens de i år har haft svært ved at komme ud af starthullerne. Måske er det alderen, som er ved at trykke, for Creatures er et af de mest rutinerede flaghold i Danmark. Tomahawks har ikke mødt Creatures i denne sæson, men de to hold har tradition for at spille tætte, seværdige opgør.

Hold øje med: #9 Jens Petersen. Jens er den mest erfarne i Tomahawks’ quarterback-tandem. Rutinen bliver der god brug for mod Creatures, som stiller med et rutineret mandskab, men måske mangler lidt på topfarten. Jens har god kemi med sine receivere, og det kan vise sig afgørende – mod et hold som Creatures er der ikke råd til at smide for mange bolde væk.

2. division Øst
Tomahawks II (9-5) – Kløvermarken, Amager
10.30 vs. Rødovre Typhoons II (9-5)
Rødovre Typhoons har været plaget af en smal trup, hvilket især har kunnet ses i weekender, hvor både deres første- og andethold har spillet. Dette er dog ikke tilfældet i denne weekend, så Typhoons stiller med al sandsynlighed med deres bedste spillere. Holdet har dog intet at spille for, så motivationen til denne kamp kan mangle.

Hold øje med: #36 Marcel Pinnerup. Hvad Marcel mangler i speed, har han til gengæld i spilforståelse og placeringsevne. Som center er han en sikkerhedsventil for enhver quarterback. Samtidig formår han ofte at vinde en del yards efter catch.

13.00 vs. Kalundborg Mustangs (14-0)
Mustangs har været sæsonens helt store positive element – ikke bare i 2. division, men i hele flag football-Danmark. De er gået videre i pokalturneringen, og har vist flot spil mod dygtige modstandere. Mustangs startede sæsonen med at spille en uhyggelig tæt kamp mod Tomahawks II – kampen endte med en 26-25-sejr efter en nervepirrende overtid. Siden har Mustangs ikke set sig tilbage. Mustangs lever højt på deres atletiske spillere, og sender gerne dybe bolde langt ned af banen.

Hold øje med: #90 Daniel Klitgaard. Daniels evner som safety bliver for alvor sat på prøve, når han skal dæmme op for de dybe bomber. Daniel er for alvor ved at være ovre sin knæskade, og er hurtigere og mere mobil end i holdenes første møde. Daniel har en stor rækkevidde og et fremragende blik for spillet.

 

Tomahawks III (5-9) – Valby Idrætspark, Julius Andersens Vej
10.30 vs. Næstved Vikings (10-4)
Vikings har vist fremragende spil gennem hele sæsonen og deres topplacering er fuldt fortjent. De er en god blanding af rutinerede kræfter og unge hurtige spillere. De spiller sikkert uden at oversatse og skaber samtidig en del turnovers selv.

Hold øje med: Christine Holst. Christine fortsætter med at imponere til både træning og kampe. Hun misser yderst sjældent en tackling – også selvom hun står over for modstandere, der både er hurtigere og højere end hende selv. De sikre hænder bliver der god brug for mod Vikings, som har deres force i det korte spil.

13.00 vs. Avedøre Mammoths II (6-8)
Mammoths er endnu et af de hold, som ind imellem er til at tale med. Holdet består primært af kvindespillere og bundrutinerede herrespillere. En sejr kræver derfor en koncentreret indsats over hele linjen. Selv med et nederlag har Tomahawks III fået meget ud af sæsonen; flere nye spillere har udfyldt hullerne for stamspillere, som har været ude med skader og fødsler. Holdet bør med rette kunne kalde sig landets bedste kvindehold.

Hold øje med: Cirkeline Martinussen. She’s back! Efter endt barsel er Cirkeline endelig tilbage. Allerede i sidste weekend viste hun sine kvaliteter. Cirkeline er en gevinst på et hvert hold med sin aggressivitet og sine lederegenskaber. På offense kan hun spille flere positioner, og kan med sin hurtighed drive gæk med de fleste forsvar.