post

Tomahawks fortsat ubesejret – tromler lokalrivaler

Copenhagen Tomahawks vandt søndag en knusende sejr over lokalrivalerne fra Avedøre Monarchs på hjemmebanen i Valby. Tomahawks lagde blødt ud, men bragte sig alligevel hurtigt foran efter touchdown af RB Mikkel Christiansen på et løb. Den efterfølgende 2-point conversion var god, da Solomon Seyum fandt WR Jacob Fabricius. Inden pausen udbyggede Tomahawks føringen igen, da vikariende quarterback Solomon Seyum fandt en fri Morten Baun til endnu et touchdown. Den efterfølgende 2 point conv. var dog ikke god. Stillingen var således 14-0 ved pausen.

Opsang hjalp på spillet
Træner Ryan Andersen talte dunder i pausen, og advarede mod at hvile på laurbærrene. Det virkede og Tomahawks startede som lyn og torden. Både forsvar, angreb og special teams scorede. Først ved Rasmus Carøe på et punt return (2 point good), og derefter RB Rasmus Carøe igen, denne gang på et løb. Dernæst scorede RB Mikkel Christiansen sit andet touchdown – denne gang på et 40 yard løb i banen højre side (2 point good: S. Seyum til M. Baun). Forsvaret havde generelt en god dag havde mange gode aktioner, og fik presset Monarchs’ QB til at kaste en interception til CB Simon Theland, der nærmest uhindret kunne løbe bolden ind til kampens sidste touchdown. Slutstillingen blev på hele 42-0.

Med sejren er Tomahawks fortsat ubesejret i Kvalifikationsligaen og har dermed kurs mod oprykningsspillet til landets bedste række. Næste udfordring bliver 27. august, hvor Svendborg Admirals kommer på besøg i Valby.