I weekenden var der dømt roadtrip, da Copenhagen Tomahawks’ herrehold i 2. division skulle spille i Kalundborg. Kampen stod først mod Nyhavn Nighthawks III, som trods en smal trup havde nogle fine atleter og en QB med en kanonarm. Kampen endte med et nederlag på 12-24.
Anden kamp stod mod værterne fra Kalundborg Mustangs. Kampen bølgede frem og tilbage, og blev nervepirrende, da Mustangs udlignede i sidste sekund. I overtiden var Mustangs mere effektive en Tomahawks og scorede på deres ekstrapoint. Kampen endte med en sejr til Mustangs på 27-26.
Allerede på søndag spiller Tomahawks igen, når Tomahawks I møder Enghave Trains og Copenhagen Mercenaries fra kl. 11.45 i Herlev. Samtidig spiller kvindeholdet mod Nighthawks IV og Næstved Vikings i Avedøre.