post

Tomahawks II har blandet fornøjelse i weekenden

Tomahawks II spillede i weekenden kamp mod KHB Foxes og Nørrebronx Næbdyr. Kampene blev et blandet resultat for Tomahawks II, med en sejr og et nederlag. Her følger et recap af de 2 kampe – for dem som ikke trodsede regnen!

Fox hunt i Valby Idrætspark (Battle of the picks):
Der var blæst til rævejagt i søndags, da Tomahawks II tog i mod KBH Foxes. Kampen var et must win for Tomahawks, efter 2 nederlag i den seneste spillerunde.
Kampen fik dog ikke den optimale start for Tomahawks, en interception kastet på første spil og Foxes fik en første down på Tomahawks 2 yard linje.
En stærk defensiv tvang dem dog til at misbruge alle 4 forsøg og holdt dem fra at udnytte den ellers gyldne mulighed.
Man skulle nu tro at sådan en start ville banke rusten af Tomahawks, men nej. På den efterfølgende possension endte bolden endnu en gang i modstanderens hænder, og forsvaret måtte igen på banen for at forhindre en katastrofal start på kampen.
Det bølgede nu frem og tilbage, og virkede lidt som om at begge hold havde glemt hvem de skulle kaste til. Inden første halvleg var halvvejs, stod det 3 – 3 i interceptions.
Efter en noget rodet start fik Tomahawks, anført af Nicolai som QB, endelig hul på bylden. Med et par velplacerede huk, som fik rævene til at ligne forvildede høns, havde offence med hjælp fra et superb spilende defence, snart opbygget en komfortabel føring.
Anden halvleg fortsatte af samme spor, Tomahawks dominerede hele kampen og kunne gøre hvad de havde lyst til. 5 offensive touchdowns blev det til i anden halvleg, hvilket sementerede Tomhawks sejre på 60 – 6 over Foxes.

Nightmare on Nørrebronx:
Man skulle tro at Tomahawks havde lært af den dårlige start de fik i dagens første kamp, men om igen. Første spil i kampen endte denne gang med en safety til Næbdyrene, da QB Daniel blev fanget i endzone midt i et forsøg på et trick play.
Dette satte lidt tonen på kampen.
Offence kom dog stærkt tilbage, og selv om næbdyrene bed fra sig i ny og næ, og bolden havde meget svært ved at flytte sig over midterlinjen, havde Tomahawks opbygget en føring på 12 – 2 ved halvlegen. Tomahawks var godt i gang med at opfylde deres mål om 2 sejre på gameday’en.
Anden halvleg viste Næbdyrene dog deres erfaring, et par smarte justeringer på offence skabte huller i Tomahawks defence, samtidig med Næbdyrenes defence lukkede af for Tomahawks offence, og pludselig var kampen blevet tæt igen.
Tomahawks holdt dog stand ved stillingen 12 – 8, men med 2 minutter igen formåede Næbdyrene at vralte igennem Tomahawks ellers solide defensiv og bringe sig selv på sejrskurs med et TD og efterfølgende ekstrapoint.
Tomhawks forsøgte med de sidste kræfter at sammensætte et 2 minute drive, men kunne desværre ikke følge op på det ellers flotte spil fra første halvleg, hvorfor Næbdyrene med lidt smart clock management kunne trække de sidste sekunder ud af kampen, og stjæle sejren med cifrene 12 – 15.