post

Tomahawks tager sejr i første hjemmekamp

Tomahawks tager sejr i første hjemmekamp

Copenhagen Tomahawks senior hold vandt lørdag d.3. maj, hjemme 27-13 over Kronborg Knights.

Første halvleg var en tæt affære, hvor begge hold blev ramt af flere penalties, men i 2 quarter fik Tomahawks scoret da QB Kasper Sørensen fandt WR Rasmus Carøe for et langt Touchdown. Knights fik udlignet inden pausen, så stillingen ved pausen var 7-7.

I anden halvleg får Tomahawks flyttet bolden bedre, og midt i 3 quarter slipper RB Martin Ferdinand Møller fri fra et par tacklinger og score på et langt touchdown. Herefter satte Tomahawks sig på mere og mere på kampen, da forsvaret fik kreeret flere turnovers og angrebet udnyttede de gode udgangspositioner til at sætte points på bordet. I 4 Quarter scorede WR Rasmus Carøe og WR Morten Baun Larsen begge på kast af QB Kasper Sørensen. Sidst i 4 Quarter fik Knights reduceret, men på det efterfølgende Onside Kick fik Tomahawks fat i bolden og kunne løbe resten af tiden ud, og kampen sluttede 27-13.

Senere i dag er U19 holdet i kamp mod Slagelse Wolfpack som holdet slog for en uge siden. Senior holdet spiller næste gang på hjemmebane d.17. maj mod Roskilde Kings.